SvampeBob Firkant | |
---|---|
Overblik | |
Originaltitel | SpongeBob SquarePants |
Dansk titel | SvampeBob Firkant |
Genre | Børne-tv-serie, tv-seriekomedie |
Manuskript af | C. H. Greenblatt, Kazimieras G. Prapuolenis, Tim Hill, Dani Michaeli, Derek Iversen med flere |
Filmmusik | SpongeBob™ SquarePants – Original Theme Highlights |
Musik af | The Blue Hawaiians[1] |
Produceret af | Paul Tibbitt, Stephen Hillenburg, Vincent Waller |
Distributør | Paramount International Networks |
Oprindelsesland | USA |
Sprog | Engelsk |
Links | |
på IMDb | |
SvampeBob Firkants hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
SvampeBob Firkant (eng: "SpongeBob SquarePants") er en amerikansk animeret tv-serie primært lavet til og vist på kanaler, hvis målgruppe er børn, men som alligevel appellerer til et bredt publikum. Første pilotafsnit blev sendt d. 1. maj 1999 på Nickelodeon i USA, og det første egentlige afsnit blev sendt d. 24. juli 1999.
Serien er skabt af marinbiolog og animator Stephen Hillenburg og udspringer af produktionsmiljøet i tv-kanalen Nickelodeon.
Serien udspiller sig på bunden af Stillehavet i og omkring den opdigtede by Bikini Bunden (Bikini Bottom). Her bor seriens hovedperson SvampeBob Firkant og hans venner, hvis eventyr serien handler om. SvampeBob er en havsvamp, der bor i en ananas sammen med sin hus-snegl Gary. Han arbejder på fiske-burgerbaren Den Knasende Krabbe (The Krusty Krab) med ejeren Eugene Krabbe. SvampeBobs bedste ven hedder Patrick. Sammen laver de mange sjove og skøre ting.
Seriens figurer bevæger sig i et meget humoristisk og underfundigt univers, som altid relaterer til havmiljøet. For eksempel bor hr. Krabbe (Eugene Krabbe) i et anker, og flere af figurerne har mærkelige hybridcykler med nærmest vandmøllehjul.