Back Tegnesium AF ቴክኔቲየም AM Tecnecio AN تكنيشيوم Arabic طيكنيتيوم ARY تكنيشيوم ARZ Tecneciu AST Tcetiel AVK Texnesium AZ Технеций BA

Technetium

Technetium
Periodiske system
Generelt
AtomtegnTc
Atomnummer43
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 13, 2 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 13, 2. Klik for større billede.
Gruppe7 (Overgangsmetal)
Periode5
Blokd
Atomare egenskaber
Atommasse[98]
Kovalent radius156 pm
Elektronkonfiguration[Kr] 4d5 5s²
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 13, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin7 (stærkt surt oxid)
Elektronegativitet1,9 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast
KrystalstrukturHexagonal
Massefylde (fast stof)11 g/cm3
Smeltepunkt2157 °C
Kogepunkt4265 °C
Smeltevarme33,29 kJ/mol
Fordampningsvarme585,2 kJ/mol
Varmefylde(25 °C) 24,27
Varmeledningsevne(300 K) 50,6 W/m·K
Magnetiske egenskaberSvagt paramagnetisk

Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system. Det tilhører gruppen af overgangsmetaller. Technetium har det laveste atomnummer af alle stofferne uden stabile isotoper i det periodiske system. Stort set alt technetium er fremstillet ad kunstig vej, og i naturen forefindes kun spormængder af grundstoffet. Technetium forekommer naturligt som et spontant fissionsprodukt i uranmalme og som resultat af neutronindfangning i molybdænmalme. Under normale temperatur- og trykforhold optræder technetium som et radioaktivt sølvgråt metal, der minder om platin. Dets kemiske egenskaber kan betragtes som en mellemting mellem rheniums og mangans.[1][2]

Mange af technetiums egenskaber blev forudsagt af den russiske kemiker Dmitrij Mendelejev før grundstoffets opdagelse. Mendelejev efterlod et "hul" i sin periodiske tabel over grundstofferne og gav det uopdagede grundstof det foreløbige navn ekamangan (Em).[3][4] I 1937 blev technetium (nærmere bestemt isotopen technetium-97) som det første grundstof fremstillet ad kunstig vej, hvilket har givet det dets nuværende navn (af græsk τεχνητός, tekhnetos, der betyder "kunstig").[5]

Den kortlivede nukleare isomer technetium-99m, der udsender gammastråling ved henfald, anvendes i en række nuklearmedicinske undersøgelser. Den mere langlivede isotop technetium-99 (uden m, grundtilstanden) bruges som en gammastrålefri betakilde.[6] Langlivede isotoper af technetium dannes som biprodukter ved fission af uran-235 i kernereaktorer og kan udvindes fra brændselsstave. I 1952 blev der opdaget technetium i røde kæmper, hvilket underbyggede teorien om, at stjerner kan producere tunge grundstoffer (ingen isotop af technetium har en halveringstid længere end 4,2 millioner år technetium-98, og røde kæmper er typisk milliarder af år gamle).[7][8]

  1. ^ "Technetium – Periodic Table – Atomic Properties" (engelsk). material-properties.org. Hentet 10. januar 2024.
  2. ^ "Technetium Element Properties and Information" (engelsk). Chemical Engineering World. Hentet 10. januar 2024.
  3. ^ "Det periodiske system fylder 150 år – men det kunne have set helt anderledes ud". Videnskab.dk. Hentet 10. januar 2024.
  4. ^ "Element Symbols Not in Use" (engelsk). ThoughtCo. Hentet 10. januar 2024.
  5. ^ "1937, Palermo: the discovery of technetium" (engelsk). SIF Prima Pagina. Hentet 10. januar 2024.
  6. ^ "EPA Facts About Technetium" (PDF) (engelsk). Environmental Protection Agency. Hentet 10. januar 2024.
  7. ^ "technetium" (engelsk). Britannica. Hentet 10. januar 2024.
  8. ^ "Technetium" (engelsk). Royal Society of Chemistry. Hentet 10. januar 2024.

Technetium

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne