Tetragrammaton

Tetragrammaton (græsk: τετραγράμματον ord på fire bogstaver) er en betegnelse for Guds hebraiske egennavn: JHVH (יהוה). Det gengives på dansk som Jahve eller Jehova. Det er langt det hyppigst forekommende egennavn i Bibelen; det forekommer omkring 7.000 gange; henholdsvis seks og syv gange oftere end navnene David og Jesus.^[1]

Tegning på potteskår fra Kuntillet Ajrud dateret ca. 800 fvt. En indskrift på potteskåret lyder: "Jeg har velsignet dig ved Jahve af Samaria og [hans] Ashera". På denne tegning er Jahve i tyreskikkelse.

Jahve eller Jehova var navnet på den gamle israelitiske stammegud. Flere steder i Det Gamle Testamente nævnes himlens hærskarer og gudesønner, og i ældre tid har israelitterne tilsyneladende opfattet Jahve som én ud af mange guder. Jahve antog i billedform skikkelsen af en tyrekalv. Guden El var tilsyneladende betegnelsen for den højeste gud. I Bibelen omtales Gud en del steder som Elohim (en flertalsform, der dog har udsagnsled i ental). Elohim bliver imidlertid identificeret med Jahve. Med monoteismen kom først forbuddet mod at afbilde Gud og senere forbuddet om at udtale Guds navn.

^ Tryksag ved udstillingen "Bibelen og Navnet" i 2002, side 21, ISBN 87-89947-70-3

[1] Tryksag ved udstillingen "Bibelen og Navnet" i 2002, side 21, ISBN 87-89947-70-3

[1]