Thallium

Ikke at forveksle med Thulium og Thorium.
Thallium
Sølvhvidt metal
Periodiske system
Generelt
AtomtegnTl
Atomnummer81
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 32, 18, 3 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 18, 3. Klik for større billede.
Gruppe13 (Andre metaller)
Periode6
Blokp
Atomare egenskaber
Elektronkonfiguration[Xe] 4f14 5d10 6s² 6p1
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 32, 18, 3
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast
Massefylde (fast stof)11,9 g/cm3
Smeltepunkt304 °C
Kogepunkt1473 °C

Thallium (RO: Tallium)[1] er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system. Thallium i sin rene, isolerede form er gråt og blødt og minder om tin, men ændrer farve ved kontakt med luft. Det forekommer ikke i sin rene form i naturen. Thallium blev opdaget i 1861 af kemikerne William Crookes og Claude-Auguste Lamy (uafhængigt af hinanden) i rester fra produktionen af svovlsyre. Begge benyttede den nyligt opfundne metode flammespektroskopi, ved hvilken thallium danner en markant grøn spektrallinje. Navnet thallium, fra græsk θαλλός, thallos, blev givet af Crookes. Året efter isolerede Lamy thallium ved hjælp af elektrolyse.

Thallium optræder i oxidationstrin +3 og +1 i salte. Thallium i oxidationstrin +3 minder om de andre grundstoffer i gruppe 13 (bor, aluminium, gallium og indium). I oxidationstrin +1, som er langt mere almindelig hos thallium end hos de andre gruppe 13-grundstoffer, opfører thallium sig dog mere som et alkalimetal; geologisk set forekommer thallium(I) fortrinsvis i kalium-holdige malme, og i organismen (ved indtagelse) håndteres det på mange måder som kaliumioner (K+) af cellernes ionpumper.

Kommercielt produceres thallium ikke fra kaliummalme, men som et biprodukt ved raffinering af tungmetalsulfid-malme. Omkring 60-70 % af det producerede thallium bruges i elektronikindustrien, og resten finder anvendelse i den farmaceutiske industri og ved glasfremstilling. Det bruges desuden i infrarøde detektorer. Den radioaktive isotop thallium-201 anvendes i små, ugiftige mængder (i form af det opløselige klorid TlCl) til nuklearmedicinsk scanning i forbindelse med en type hjertediagnostik.

Opløselige thalliumsalte (af hvilke mange er nærmest uden smag) er yderst giftige og er tidligere blevet anvendt som rottegift og insekticider. Brugen af thallium til skadedyrsbekæmpelse er blevet begrænset eller forbudt i mange lande. Thalliumforgiftning resulterer bl.a. i hårtab. Historisk set har thallium været populært som mordvåben (i lighed med arsenik). I filmen Spectre blev Mr. White forgiftet af Thallium.

  1. ^ "tallium" i Retskrivningsordbogen. Hentet 6. april 2019.

Thallium

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne