Theodor Holm Nelson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 17. juni 1937 (87 år) Chicago, Illinois, USA |
Nationalitet | Amerikansk |
Far | Ralph Nelson |
Mor | Celeste Holm |
Ægtefælle | Lauren Sarno (fra 2016) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harvard Universitet, Swarthmore College, Keio Universitet |
Beskæftigelse | Professor, sociolog, filosof |
Fagområde | Informationsteknologi, musiker, datalog |
Arbejdsgiver | University of Oxford |
Kendte værker | A File Structure for The Complex, The Changing and the Indeterminate, Computer Lib / Dream Machines[1], Projekt Xanadu |
Påvirket af | Vannevar Bush, Douglas C. Engelbart |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Officier des Arts et des Lettres, Yuri Rubinsky Memorial Award (1998) |
Eksterne henvisninger | |
Theodor Holm Nelsons hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Theodor Holm Nelson (født 17. juni 1937) er amerikansk sociolog, filosof og pioner i informationsteknologi. Han skabte begrebet "hypertext" i 1963 og offentliggjorde det i 1965. Han opfandt også andre ord, bl.a. hypermedia, transclusion, virtuality, intertwingularity og teledildonics. Hovedlinjen i hans arbejde har været at gøre computerteknologi let tilgængelig for alle under mottoet:
Brugergrænsefladen bør være så enkel, at den i en nødsituation kan forstås af en nybegynder på 10 sekunder.
Nelson grundlagde Xanadu-projektet i 1960. Målet var at skabe et computernetværk med en simpel brugergrænseflade. Anstrengelserne blev dokumenteret i 1974 i hans bøger Computer Lib og Dream Machines og i 1981 i Litterære maskiner. En stor del af sit voksne liv har han brugt på at arbejde med og fremme Xanadu.
Af en række årsager, der stadig debatteres, blev Xanadu-projektet aldrig en succes. Journalisten Gary Wolf offenligjorde en ikke særligt flatterende historie om Nelson og Xanadu i juni 1995 udgaven af Wired magazine. Nelson udtrykte sin afsky på sin web-site og truede med at sagsøge Wolf som han omtalte som Gory Jackal.[2]
Nogle elementer af Xanadu er ved at blive virkeliggjort med Tim Berners-Lee opfindelse af World Wide Web. Webbet skylder Xanadu meget for inspiration, men Nelson bryder sig ikke om World Wide Web, XML og al indlejret markup og han betragter Berners-Lees arbejde som en oversimplificering af sit eget arbejde.
HTML er lige hvad vi prøver at undgå; altid brudte links, links der kun går udad, citater du ikke kan følge til deres oprindelse, ingen versionsstyring, ingen rettighedsstyring.[3]