Thomas Aquinas | |
---|---|
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Doctor Angelicus, Doctor Communis |
Født | 1225 Roccasecca, Italien |
Død | 7. marts 1274 Fossanova, Italien |
Gravsted | église des jacobins de Toulouse |
Bopæl | Aquino |
Far | Landulphe d'Aquino |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | ancienne université de Paris (1245-1248), Napoli Universitet Federico II (1239-1245) |
Elev af | Albertus Magnus |
Beskæftigelse | Professor, teolog, theology teacher[1], romerskkatolsk præst, forfatter, filosof, Lægbroder, katolsk teolog |
Fagområde | Katolsk teologi, teologi, filosofi |
Arbejdsgiver | Ancienne université de Paris |
Elever | Remigio dei Girolami, Henry Bate af Malines |
Kendte værker | Quinque viae[2], De regimine principum, Summa contra Gentiles, Summa Theologica |
Bevægelse | Thomisme, Skolastik, Retfærdig krig |
Påvirket af | Anicius Manlius Severinus Boëthius, Maimonides, Marcus Tullius Cicero, Al-Kindi, Johannes Scotus Eriugena med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Thomas Aquinas kom til Paris som 14-årig. Han indtrådte i dominikanerordenen og blev undervist af Albertus Magnus, en velanset og lærd tilhænger af Aristoteles. Aquinas var i sin tid meget omstridt, men det lykkedes ham at fortolke Aristoteles på en sådan måde, at kirken kort efter Thomas' død kunne acceptere det. Hans filosofi er en imponerende tankebygning, der en en syntese af kristendommen og Aristoteles´ filosofi. Han lagde navn til den filosofiske skole thomismen. Thomas Aquinas er den mest brugte teolog i Den katolske kirke frem til i dag. Han blev helgenkåret i 1323.