| Tine Bryld | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 18. december 1939 Frederiksberg |
| Død | 21. april 2011 (71 år) |
| Søskende | Birgit Begtrup, Lena Vedel-Petersen  |
| Ægtefæller | Arne Gaardmand (fra 1975), Claus Bryld (1961-1970) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Ingrid Jespersens Gymnasieskole |
| Beskæftigelse | Radiovært, forfatter, børnebogsforfatter, socialrådgiver |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Peter Sabroe-prisen (2007) |
| Eksterne henvisninger | |
| Tine Brylds hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Tine Bryld, født Begtrup (18. december 1939 på Frederiksberg – 21. april 2011)[1] var en dansk socialrådgiver, forfatter, brevkasseredaktør og radiovært.[2]
Tine Bryld var datter af dr. med. Erik Begtrup og Bodil Holm, og søster til Lena Vedel-Petersen. Efter endt uddannelse til socialrådgiver blev hun i 1965 ansat i Mødrehjælpen. Senere arbejdede hun som socialrådgiver på Christiania og fungerede tillige som rådgiver for Socialministeriet i Christiania-spørgsmålet samt medlem af Forsvarsministeriets særlige styringsråd for fristadens lovliggørelse. Hun er en af stifterne bag Børns Vilkår. Hun fik 3 børn.[3]
Hun var særlig kendt for radioprogrammet Tværs på P1; en brevkasse, hvor hun fra 1972 rådgav unge om alt fra kærlighedssorger over seksualitet til mobning og tilværelsen som skilsmissebarn. Tine Bryld trak sig tilbage fra programmet i efteråret 2008.
Derudover har hun gennem mange år haft en fast brevkasse i ugebladet Alt for Damerne, ligesom hun har skrevet en lang række bøger, hvoraf trilogien Liv og Alexander fra 1982-1984 nok er den mest kendte.
Tine Bryld var gift to gange; først 1961-1968 med historiker Claus Bryld, anden gang (fra 1975) med arkitekt Arne Gaardmand. Han døde i 2008. Med sin første mand fik hun to børn; Esben (f. 1965) og Lea (f. 1967), mens hun med Arne Gaardmand fik datteren Iben (f. 1977).
Politisk var Bryld en overgang medlem af Venstresocialisterne, som hun i 1975 var folketingskandidat for. Hun var gennem årtier aktiv på venstrefløjen, bl.a. var hun i 1986 mægler under besættelsen af Ryesgade 58.
Bryld døde efter længere tids sygdom som følge af en hjerneblødning og blev 28. april 2011 bisat fra Nordre Kapel på Vestre Kirkegård i København. I 2013 blev Tine Bryld Prisen, der har ophav i den private socialfaglige organisation Projekt Plan B, hvor Bryld var bestyrelsesmedlem de sidste seks år af sit liv, uddelt for første gang. I 2017 blev en plads overfor Radiohuset på Frederiksberg døbt Tine Brylds Plads.[4] I 2022 udgav PostNord et frimærke med hende som del af en serie med ti markante kvinder.[5]
- ^ "Tine Bryld er død". Ritzau. Politiken. 21. april 2011. Hentet 21. april 2011.
- ^ "Tine Bryld (f. 1939)". litteraturpriser.dk. Hentet 21. april 2011.
- ^ Ekstra Bladet – Tine Bryld bisat
- ^ Tine Brylds plads er ved Radiohuset af Noe Habermann. Magasinet KBH, 21. april 2017.
- ^ Først fik Tine Bryld en plads på Frederiksberg: Nu får hun en ny, stor anerkendelse af Julie Stougaard. Frederiksbergliv, 23. maj 2022.