Trane | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Gruiformes (Tranefugle) |
Familie | Gruidae (Traner) |
Slægt | Grus (Traneslægten) |
Art | G. grus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Grus grus Linnaeus, 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Tranen (latin: Grus grus) er en stor, langbenet og langnæbbet fugl, der findes i Europa, Asien og Afrika, hovedsageligt i vådområder. Da Grus grus er den eneste regelmæssigt forekommende art i Danmark kaldes den blot "trane", men der er i alt 15 trane-arter, hvoraf jomfrutranen (Grus virgo) og prærietranen (Grus canadensis) er meget sjældne besøgende i landet.[1]
I Danmark forsvandt tranen som ynglefugl i midten af 1800-tallet, men genindvandrede i 1953. I de efterfølgende årtier forblev bestanden meget lille (under fem ynglepar), men langt større antal trækker over Danmark mellem yngleområder i det øvrige Skandinavien og overvintringsområder i Sydeuropa. Siden 1990'erne er den danske ynglebestand vokset hurtigt,[2] og var på over 750 par i 2022.[3] Samtidig er et stigende antal traner begyndt at overvintre i Danmark.[4]