Tremmerup var en bebyggelse beliggende nordøst for Flensborg. Navnet er første gang dokumenteret 1691. Navnet henføres til mandsnavnet glda. Thrimmi, en sideform til Thrimmir. Måske står navnet også i forbindelse med glda. thrimma for at hoppe eller lignende[1][2]. Senere gik navnet over til skoven, som nu hedder Tremmerup Skov og som danner samen med Vilde et større sammenhængende skovområde mellem Flensborg og Lyksborg. I den danske tid hørte området under Munkbrarup (Munkbrarup Herred, Flensborg Amt)[3] og Adelby Sogn (Husby Herred, Flensborg Amt). Senere kom den vestlige del under Tvedskov og i 1910 endelig under Flensborg kommune.
I 1900-tallet blev dele af arealet i Tremmerup anvendt til militære formål og der blev blandt andet opført en skydebane. Først i 1997 rykkede der igen civile aktiviteter ind på området og der opstod en ny bebyggelse på omtrent fem hektar med udgangspunkt i sociale og økologiske principer. Den økologiske bebyggelse kaldes for Waldsiedlung Tremmerup (Tremmerup Skovby) og gælder for bilfri. 2008 kom et nybygget fælleshus til.