Tryg | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Forsikringsbranche |
Grundlagt | 2002, 1911 |
Hovedsæde | Ballerup, Danmark |
Regnskab | |
Omsætning | DKK 34 mia. (2022) |
Organisation | |
Antal ansatte | 7.000 (2022) |
Moderselskab | TryghedsGruppen |
Datterselskab | RSA Insurance Group |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 26460212 |
OpenCorporates | dk/26460212 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Tryg A/S (indtil 18.08.2010 Trygvesta) (NASDAQ OMX: TRYG) er en dansk forsikringskoncern. Virksomheden er Nordens største forsikringsselskab og noteret på Københavns Fondsbørs. Selskabet ejer det danske Tryg Forsikring A/S og har forsikringsselskaber i Norge, Sverige og Finland.
Selskabet stammer i sin nuværende form fra 2002 ved Tryg i Danmark smba's køb af skadesforsikringsaktiviteterne ud af Nordea-koncernen. Efter en børsnotering er Tryg i Danmark smba stadig majoritetsejer med 60% af stemmer og kapital. Siden etableringen i 2002 og indtil 2011 var den administrerende direktør Stine Bosse. Bosse var den tiende højst betalte direktør på det danske C20-index med en årlig løn på 10,3 millioner.
Tryg havde fra 1927 til huse i hovedsædet Rosenørns Allé 1 ud til Søerne, der var tegnet i nyklassicistisk stil af Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe. Bygningen findes stadig. I dag har Tryg hjemme på Klausdalsbrovej 601 i Ballerup.