USA's historie

Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes) Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen. Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Denne artikel er en del af en serie om
USA's historie
Tidslinje og perioder Fremtil 1776 Før kolonitiden fremtil 1497 Kolonitiden 1497-1776 1776–1789     Amerikanske revolution 1765–1784     Konføderationsperioden 1783–1788 1789-1849     Føderalistisk æra 1788–1801     Jeffersonian æra 1801–1817     Æraen af gode følelser 1817–1825     Jacksoniansk æra 1825–1849 1849–1865     Amerikanske borgerkrig 1861–1865 1865–1918     Rekonstruktionstiden 1865–1877     Den forgyldte æra 1877–1895     Progressive æra 1896–1916 1918-1945     1. verdenskrig 1917–1919     De brølende 1920'ere 1920–1929     Den Store Depression 1929–1941     2. verdenskrig 1941–1945 1945-1964     Efterkrigstiden 1945–1964 1964-1980     Borgerrettighedsbevægelsen 1964–1980 1980-1991     Regan æra 1980–1991 1991–2008     Tiden efter Den Kolde Krig 1991–2008 2008–nu     Moderne æra 2008–nu
Emner Borgerrettighedsbevægelsen Uafhængighedserklæring
Krige Amerikanske uafhængighedskrig 1775–1783 1812-krigen 1812–1815 Texasrevolutionen 1835–1836 Mexicansk-amerikanske krig 1846–1848 Anden opiumskrig 1856–1859 Svinekrigen 1859 Amerikanske borgerkrig 1861-1865 Den spansk-amerikanske krig 1898 Filippinske-Amerikanske Krig 1899–1902 Bokseropstanden 1899–1901 USA's besættelse af Hait 1915–1934 1. verdenskrig 1917-1918 Intervention i russiske borgerkrig 1918–1920 2. verdenskrig 1941-1945 Koreakrigen 1950-1953 Vietnamkrigen 1955-1975 Borgerkrigen i Laos 1959–1975 Libanon-krisen 1958 Invasionen i Svinebugten 1961 Multinationale styrke i Libanon 1982–1984 Invasionen af Grenada 1983 Bombningen af Libyen 1986 USA's invasion af Panama 1989–1990 Golfkrigen 1990–1991 Krigen i Bosnien 1992–1995 Kosovokrigen 1998–1999 Krigen i Afghanistan 2001-2021 Irakkrigen 2003–2011 Operation Ocean Shield 2009–2016 Intervention i Libyen 2011 Intervention i syrisk borgerkrig 2014–nu
Se også Partier i USA Demokraterne Republikanerne
v d r

Historikere er uenige om, hvornår USA's historie startede. I ældre skolebøger tager man udgangspunkt i Columbus' ankomst til kontinentet i 1492 og betoner den Europæiske kolonisering af Amerika. Andre bøger bruger tiden omkring år 1600 som udgangspunkt og lægger vægt på ekspansionen vestpå. I de seneste årtier er amerikanske skoler og universiteter gået tilbage i tiden for at medtage mere fra kolonitiden og meget mere om de oprindelige amerikaneres forhistorie.^[1][2]

Oprindelige folk levede i nutidens USA i årtusinder før, de europæiske kolonister begyndte at ankomme. Efter den Franske og indianske Krig vedtog det Britiske parlament uden koloniernes samtykke, Stamp Act 1765, der førte til udbruddet af den amerikanske uafhængighedskrig i 1775 og USA's uafhængighedserklæring i 1776. Patrioterne vandt, med storstilet militær og finansiel støtte fra franskmændene, uafhængighedskrigen. Fredsaftalen i 1783 gav USA landet øst for Mississippifloden (undtagen Florida og Canada). En stærk centralregering blev dannet med George Washington som præsident, da USA's forfatning i 1789 trådte i kraft. Amerikansk territorium udvidede sig vestover til Stillehavet.

I Nord blev Slaveriet afskaffet i 1804, mens det florerede i Syden det grundet stor international efterspørgsel på bomuld. Valget af Abraham Lincoln i 1860 førte til dannelsen i 1861 af Amerikas Konfødererede Stater og udbruddet af den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865). Som følge af krigen blev nationen igen samlet, Syden forarmet og slaveriet afskaffet. I Rekonstruktionstiden fik slaverne juridiske rettigheder og stemmeret. Nationalregeringen blev styrket og var forpligtet til at beskytte borgernes individuelle rettigheder. I 1870'erne genvandt hvide demokrater magten i Syden og vedtog Jim Crow-lovene til opretholdelse af hvidt overherredømme.

En bølge af iværksætteri i Nordøst og Midtvesten samt millioner af indvandrerarbejderes og landmænds ankomst førte til, at USA omkring år 1900 udviklede sig til at blive verdens ledende industrimagt. Stor utilfredshed med korruption, ineffektivitet og traditionel politik nærede den Progressive Bevægelse (1890-1920), der spillede en vigtig rolle for reformer inden for industri, politik og sociale forhold, samt indførelsen af kvinders valgret og Spiritusforbuddet (ophævet i 1933) i 1920. USA, der oprindeligt var neutralt under Første Verdenskrig, erklærede i 1917 krig mod Tyskland og finansierede de allieredes sejr. Efter de brølende 1920'ere markerede Wall Street-krakket i 1929 starten på et den årti lange Store Depression. Franklin D. Roosevelt implementerede New Deal for at bringe USA ud af Depressionen. Efter angrebet på Pearl Habor i 1941 trådte USA ind i Anden Verdenskrig sammen med de allierede og besejrede aksemagterne.

USA og Sovjetunionen (USSR) udviklede sig efter Anden Verdenskrig til rivaliserende supermagter. USA og USSR konfronterede under den Kolde Krig hinanden indirekte i våbenkapløbet, rumkapløbet, stedfortræderkrige og propagandakampagner. I 1960'erne blev en ny bølge af sociale reformer vedtaget som følge af krav fra borgerrettighedsbevægelsen. Den Kolde Krig sluttede, da Sovjetunionen officielt blev opløst i 1991, hvilket efterladte USA som verdens eneste supermagt. Efter 11. september-angrebene, udført af Al-Qaeda i 2001, gik USA ind i Irak og Afghanistan. Den værste krise siden 1929 ramte i 2008 USA hårdt, og vækstraterne i 2010'erne forbliver lavere end normalt.

1. ^ Melvyn Stokes, ed. The State of U.S. History (2002) pp 1, 348
2. ^ For a capsule online history see Alonzo Hamby, "Outline of U.S. History" (2010) online Arkiveret 8. april 2013 hos Wayback Machine; for recent textbooks see David M. Kennedy and Lizabeth Cohen, The American Pageant (16th ed. 2016); James A. Henretta, Rebecca Edwards and Robert O. Self, America's History (8th ed. 2014); James L. Roark, et al. American Promise (5th ed. 2013); Robert A. Divine, et al. America Past and Present (10th ed. 2012)