Ulla Gottlieb | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Ulla Margrethe Gottlieb |
Født | 31. marts 1945 (79 år) |
Nationalitet | Dansk |
Børn | Sarah Gottlieb |
Beskæftigelse | Skuespiller og teaterinstruktør |
Ulla Margrethe Gottlieb (født 31. marts 1945[1]) er en dansk skuespiller og teaterinstruktør.[1]
Ulla Gottlieb stammer fra Bornholm. Hun blev uddannet fra Odense Teater i 1969 efter forinden at have læst hos skuespilleren Blanche Funch. Hun blev allerede ansat ved Odense Teater fra 1966 og var der til 1970.[1] Efterfølgende var hun tilknyttet forskellige teatre som Det Danske Teater, Folketeatret og Gladsaxe Teater. I løbet af 1980'erne skiftede hun gradvis til instruktion, og hun er særlig kendt for at instruere Lars Noréns dramatik.[2] I de senere år har hun ofte arbejdet på svenske teatre som Göteborg Stadsteater og Helsingborg Stadsteater.[1][2] I 1989 modtog hendes opsætning af Noréns Autumn and Winter (urpremiere) Teaterpokalen.[3][2] I 2009 fik hun årets hæderspris hos Danske Teaterforeninger.[4]
Gottlieb har også indspillet film og tv-produktioner som Nu går den på Dagmar (1972), Henrik og Pernille (tv, 1976), Vinterbørn (1978) og Guldregn (tv-serie og film, 1988).[5]
Hun dannede på et tidspunkt par med skuespilleren Henning Jensen, med hvem hun har datteren Sarah Gottlieb.[1]