Back Umberto II. (Italien) ALS Hunbeorht II Italia Cyning ANG أومبرتو الثاني Arabic اومبرتو الثانى ARZ II Umberto AZ ایکینجی اومبرتو AZB Умберта II BE Умберто II Савойски Bulgarian Umberto II (Savoia) BR Humbert II d'Itàlia Catalan
| Umberto 2. | |
|---|---|
| Valgsprog: FERT | |
 Kronprins Umberto af Italien i 1920'erne | |
| Konge af Italien | |
| Regerede | 9. maj 1946 – 12. juni 1946 (0 år og 34 dage) |
| Forgænger | Victor Emanuel 3. |
| Premierminister | Se liste |
| Efterfølger | Ingen (Monarkiet afskaffet) (Enrico De Nicola som præsident) |
| Ægtefælle | Marie José af Belgien (g. 1930) |
| Børn | |
| Fulde navn | italiensk: Umberto Nicola Tommaso Giovanni Maria |
| Hus | Huset Savoyen |
| Far | Victor Emanuel 3. af Italien |
| Mor | Elena af Montenegro |
| Født | 15. september 1904 Castello Reale di Racconigi, Racconigi, Piemonte, Kongeriget Italien |
| Død | 18. marts 1983 (78 år) Genève, Schweiz |
| Hvilested | Abbaye Royale d'Hautecombe, Saint-Pierre-de-Curtille, Savoyen, Frankrig |
| Signatur |  |
| Religion | Romersk-katolsk |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1922 |
Umberto 2. (italiensk: Umberto Nicola Tommaso Giovanni Maria di Savoia; 15. september 1904 – 18. marts 1983) var den sidste konge af Italien fra maj til juni 1946. Hans korte regeringstid som konge har givet ham tilnavnet Majkongen (italiensk: Il Re di Maggio).[1]
Umberto var søn af kong Victor Emmanuel 3. af Italien. I et forsøg på at genetablere det italienske monarkis image efter Benito Mussolinis fald, overførte kong Victor Emanuel i 1944 regeringsmagten til Umberto, selv om han nominelt forblev konge. Da monarkiets fremtid efter afslutningen af Anden Verdenskrig kom til folkeafstemning i 1946, abdicerede Victor Emanuel til fordel for sin søn den 9. maj 1946 i håbet om at forbedre monarkiets popularitet. Monarkiet blev dog afskaffet ved folkeafstemningen den 12. juni 1946, og Umberto måtte gå i eksil efter kun 33 dage som konge.[1] Han trak sig herefter tilbage til Cascais i Portugal. Han døde i Genève efter 37 år i eksil.