University of Cambridge | |
---|---|
Navn på latin | Universitas Cantabrigiensis |
Grundlagt | ca. 1209 |
Land | Storbritannien |
Sted | Cambridge |
Fakulteter | 150 (2013)[1] |
Studerende | 20.000 fuldtids (2018)[2] |
Akademisk personale | 7,913 (2018)[2] |
Administrativt personale | 3,615 (2018)[2] |
Budget | £1.965 milliarder (eksklusiv kollegier)(2018)[3] Pengemidler/fond (Endowment): £6.441 milliarder (inklusiv kollegier)(2018)[3] |
Rektor / adm.direktør | The Lord Sainsbury of Turville |
Motto | Hinc lucem et pocula sacra |
Motto på dansk | Bogstavelig: Herfra lys og hellige udkast Ikke-bogstavelig: Fra dette sted får vi oplysning og dyrebar viden |
Websted | cam.ac.uk |
Cambridge Universitet (engelsk: University of Cambridge og Cambridge University) (The Chancellor, Masters, and Scholars of the University of Cambridge) ligger i byen Cambridge i England og er det ældste universitet efter Oxford i den engelsktalende verden. Det er et af de førende universiteter i verden.
Cambridge Universitet er et af de mest prestigefyldte universiteter i verden og ligger i top-5 over de bedste universiteter: nu kun overgået af Oxford university, ifølge World University Ranking's analyse.[4]
Universitetet driver otte kulturelle og videnskabelige museer inklusive Fitzwilliam Museum og Cambridge University Botanic Garden. Cambridges 116 biblioteker har sammenlagt omkring 16 millioner bøger, hvoraf omkring ni millioner på Cambridge University Library, der har pligtaflevering og er et af verdens største universitetsbiblioteker. Alumni, ansatte og tilknyttede personer fra Cambridge har vundet 121 Nobelpriser.[5] Blandt universitetets notable alumni er 194 OL-vindende atleter[6] og adskillige historiske, ikoniske eller vigtige personer inden for deres felter inklusive Francis Bacon, Lord Byron, Oliver Cromwell, Charles Darwin, John Harvard, Stephen Hawking, John Maynard Keynes, John Milton, Vladimir Nabokov, Jawaharlal Nehru, Isaac Newton, Sylvia Plath, Bertrand Russell, Alan Turing, Ludwig Wittgenstein og andre.