Valget til Volkskammer i 1990 fandt sted den 18. marts 1990. Det var det sidste valg til Volkskammer DDR og det eneste i DDR's historie, der levede op til demokratiske principper. Oprindeligt var valget planlagt til afholdelse den 6. maj 1990, men på grund af den hastige udvikling i DDR efter murens fald (f.eks. Ti-punkts programmet fra 28. november 1989 og to plus fire-aftalen den 13. februar 1990) og behovet for at oprette en handlekraftig og legitim regering blev valget rykket seks uger frem.
Valgdeltagelsen var 93,38% ud af 12.426.192 vælgere. Vinderen blev Allianz für Deutschland, bestående af det tidligere blokparti CDU med topkandidaten Lothar de Maizière, det nystiftede Deutschen Sozialen Union (DSU, relateret til CSU) og Demokratischer Aufbruch (DA). DSU's topkandidat var Hans-Wilhelm Ebeling, DA's topkandidat var Wolfgang Schnur. Tre dage før valget blev Schnurs arbejde som “uofficiel” medarbejder i ministeriet for statssikkerhed (MfS, Stasi) afsløret.
Det nystiftede Socialdemokratiske Parti i DDR (oprindeligt SDP, forkortelsen ændret til SPD på valgtidspunktet), der blev betragtet som en favorit indtil valgdagen, modtog kun knap 22% af stemmerne. Partiets topkandidat Ibrahim Böhme blev senere afsløret som en “uofficiel” medarbejder hos Stasi og blev udelukket fra SPD i 1992.
Dette var det sidste valg på nationalt plan i DDR. Det næste valg på nationalt plan var Forbundsdagsvalget 1990 den 2. december 1990, det første fællestyske valg efter den Anden verdenskrig.