Vej

En vej er en betegnelse for en færdselsåre (et strækningsanlæg, hvor man ønsker, at den ikke-sporførte trafik skal passere). Trafikforbindelser er vigtige led i et områdes infrastruktur, og det er tydeligt, at veje er opstået alle de steder, hvor sejlads ikke var mulig. Der har siden bronzealderen været faste vejsystemer i Danmark; det ses af, at bronzealderhøjene med forkærlighed er lagt, hvor disse vejstrøg som Hærvejen passerede.

Begrebet vej regner de fleste for en færdselsåre beregnet for firhjulede køretøjer. Vejen kan være ensrettet men er som regel dobbeltrettet, og den kan have en eller flere kørebaner i begge retninger.

Ligebetydende eller tilknyttede navne er gade, allé, sti, stræde, boulevard, avenue, passage, gang, plads, torv, gyde og runddel.

Betegnelser der angiver vejens brug og formål kan være: bivej, landevej, hovedvej, ringvej, motorvej, motortrafikvej, stillevej eller busvej. Desuden benyttes gågade, hovedgade og andre ord med et synonym til vej. En vej hen over en blød bund betegnes især tidligere vase.^[1]

I flere lande med lange og meget kolde vintre etableres officielle og uofficielle isveje, som ofte må genopbygget hver vinter.

1. ^ Ejner G. Pedersen (1986), Hærvej og Hedevej i Hardsyssel, s. 61, ISBN 87-87358-03-4, Wikidata Q122865027