Back Vera Lynn AF فيرا لين Arabic فيرا لين ARZ Vera Linn AZ ویرا لین AZB Vera Lynn BR Vera Lynn Catalan Vera Lynnová Czech Vera Lynn CY Vera Lynn German
| Vera Lynn | |
|---|---|
 Vera Lynn med de britiske farver om halsen i 1973 (foto: Allan Warren) | |
| Information | |
| Født | Vera Margaret Welch 20. marts 1917  East Ham, Storbritannien |
| Død | 18. juni 2020 (103 år) Ditchling, Storbritannien |
| Gravsted | The Parish Church of St Margaret, Ditchling |
| Statsborger | Storbritannien |
| Sprog | Engelsk |
| Genre | Populærmusik |
| Beskæftigelse | sangerinde |
| Aktive år | 1935–1995 |
| Pladeselskab | UK Decca/London, HMV |
| Instrumenter | |
| Vokal | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Dame Vera Lynn (født 20. marts 1917 i East Ham, London, død 18. juni 2020)[1] var en britisk sangerinde.
Under anden verdenskrig turnerede Vera Lynn i bl.a. Egypten, Indien og i Burma, hvor hun gav udendørs koncerter for de britiske soldater. Hun er mest kendt for sangene "We'll Meet Again", "The White Cliffs of Dover", A Nightingale Sang in Berkeley Square" og "There'll Always Be an England".
Hun forblev populær også efter krigen og optrådte ofte i radio og tv i Storbritannien og i USA og indspillede hits som "Auf Wiederseh'n Sweetheart" og "My Son, My Son", der blev nr. 1 i Storbritannien.
I 2009 blev hun den ældste person, der nogensinde fik en førsteplads på den britiske albumhitliste, da albummet We'll Meet Again - The Very Best of Very Lynn blev nr. 1 på hitlisten på et tidspunkt, da Vera Lynn var 92 år.[2]
I marts 2017 blev hun den første hundredeårige til at udsende et nyt album.[3]
I 1962 var Vera Lynn med i den danske lystfilm Venus fra Vestø, hvor hun sang sangen "Wish me Luck", foran blandt andre Henning Moritzen og Malene Schwartz.[4]
I 2000 blev hun kåret til den brite, der bedst eksemplificerede den britiske ånd i det 20. århundrede.[5]
En lang række film og musikstykker trækker referencer til Vera Lynn og hendes sange. Sangen "We'll Meet Again" anvendes bl.a. i Stanley Kubricks film Dr. Strangelove, ligesom rockgruppen Pink Floyds sang Vera fra konceptalbummet The Wall (bl.a.) omhandler Vera Lynn og indledes med stroferne: "Does anybody here remember Vera Lynn? Remember how she said that we would meet again some sunny day?"
På Royal Albert Hall i London, hvor Lynn optrådte 52 gange mellem 1936 og 2004,[6] afslørede Lynn's datter, Virginia Lewis-Jones, i januar 2020, som en markering af 75-årsjubilæumet for freden i 1945, et portræt af Lynn, malet af den norske kunstner Ross Kolby.[7][8]
Lynn var udnævnt til Dame Commander af Order of the British Empire. Hun var derved ophøjet i ridderstanden og havde ret til at føre titlen Dame foran sit navn.
- ^ Hun holdt modet oppe hos briterne i kampen mod Hitler. Nu er Vera Lynn død, dr.dk, 18. juni 2020, hentet 18. juni 2020
- ^ "Biography for Vera Lynn". IMDb. Hentet 2011-01-10.
- ^ The Guardian, 1. februar 2017: Dame Vera Lynn to mark her 100th birthday by releasing album. Singer will become first to release a new album as a centenarian as she is joined by others including Alexander Armstrong and Aled Jones
- ^ Venus fra Vestø (1962)
- ^ Manheim, James M. "Vera Lynn Biography". Index of Musician Biographies. Hentet 2011-01-10.
- ^ Dame Vera Lynn portrait goes on display at the Royal Albert Hall | BelfastTelegraph.co.uk
- ^ https://www.sussexexpress.co.uk/arts-and-culture/dame-vera-lynn-portrait-hang-display-royal-albert-hall-155740
- ^ Carlsen, Marianne Rustad (2019-01-09). "Norsk kunstner maler Vera Lynn i all hemmelighet" (bokmål). Hentet 2019-01-17.