Viggo Guttorm-Pedersen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 9. april 1902 København, Danmark |
Død | 15. maj 1962 (60 år) Haslev, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Sigurd Wandel, Ejnar Nielsen |
Beskæftigelse | Kunstmaler, illustrator |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Viggo Peter Guttorm-Pedersen (9. april 1902 i København – 15. maj 1962 i Haslev) var en dansk maler og tegner.
Guttorm-Pedersen blev uddannet som malersvend i 1922 (med sølvmedalje). Han blev uddannet til maler på Kunstakademiets malerskole i København fra 1927-29 af Ejnar Nielsen og Sigurd Wandel.
Viggo Guttorm-Pedersen havde især som tegner en omfattende produktion, fortrinsvis af landskabs- og by-motiver, som blev til under hans rejser i ind- og udland. Hans tidlige arbejder viser en romantisk følelse og en umiddelbar glæde ved karakteriseringen af bestemte lokaliteter, til brug i bl.a. Saxo-bogen. Foruden bogillustrationer havde Guttorm-Pedersen dekorative opgaver, bl.a. fortæppet til World Cinema i København samt den lange vægfrise med historiske motiver til Bellahøjskolen. Guttorm-Pedersen virkede desuden som plakattegner og med udformning af skrift og emblemer og endelig som tegner af en medalje for Danmarks frihedskamp.