Vilhelm IV Carl Henrik Friso, fyrste af Oranien og Nassau, statholder af Forenede Nederlande (1. september 1711 – 22. oktober 1751) var arvestatholder fra 1747 til sin død. Han var født i Leeuwarden i nederlandsk Frisland.
Han var søn af Johan Vilhelm Friso af den frisiske gren af slægten Orange-Nassau og en efterkommer af Vilhelm den Tavse. Efter faderens død blev han i en alder af syv øverstbefalende for militæret i Frisland.
25. marts 1734 giftede han sig med Prinsesse Anne, datter af kong Georg 2. af Storbritannien.
Han var generaldirektør for Forenede Østindiske kompagni.