Sammenskrivningsforslag |
Voldsmonopol (betegnes også Monopol på legitim fysisk vold)[1] er et begreb, som især anvendes i statskundskab og i juridisk litteratur. Litteraturen henviser ofte til Max Webers definition af dette begreb fra 1921:
Voldsmonopolet bygger på en statsretslig forudsætning om statens overherredømme:
Forestillingen om en statspersonlighed, altså staten som uafhængig aktør, hævet over retlige, sociale og ideologiske bindinger, hvis væsen er magt, og hvis formål er den selv, bliver først fuldt ud forståelig og logisk sammenhængende på baggrund af idealistisk filosofi, hvor det giver mening at tale om stater og nationer som individer.[4] | ||
På tysk lyder citatet: "Staat ist diejenige menschliche Gemeinschaft, welche innerhalb eines bestimmten Gebietes – dies: das »Gebiet«, gehört zum Merkmal – das Monopol legitimer physischer Gewaltsamkeit für sich (mit Erfolg) beansprucht."[5]
Dette monopol sikrer både statens suverænitet og dens interesser og gør det muligt at implementere de beslutninger, der bliver taget på vegne af borgerne. Voldsmonopolet kan delegeres til underordnede instanser, typisk militær og politi.[2] Denne type delegering giver de underordnede instanser magtmonopol. [note 1] Den legitime vold er udadtil begrænset, hvis staten har afgivet suverænitet til overstatslig myndighed.[6] [7] Folkeretten griber for eksempel ind i staternes ret til at anvende tortur mod egne borgere.[7]
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="note"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler