Vrede

For alternative betydninger, se Vrede (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Vrede)

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Vrede (eller irritation, harme, arrigskab, raseri; fra norrønt reiðr: 'forvreden'^[2]) er en følelse af stærk sindsbevægelse som følge af at blive udsat for krænkelse, forurettelse, fornærmelse, trussel eller ondskab, og som gør den vrede ubehagelig og afvisende over for andre.^[3][4][2]

En person som oplever vrede vil ofte kunne mærke det på sin krop i form af forhøjet puls og blodtryk, fremkaldt af stress-hormoner som adrenalin og noradrenalin.^[5] Vrede anses af visses som en del af kamp-eller-flugt-reaktionen.^[6] Adfærdsmæssigt, kognitivt og fysiologisk bliver vrede den fremherskende følelse hos den, som vælger at gribe ind over for en udefra kommende trussel.^[7]

Vrede har mange kropslige og psykiske følger. Vrede kan observeres i ansigtsudtryk, kropssprog, fysiologisk respons, endog som aggression i det offentlige rum. Det vrede ansigtsudtryk kendes på sænkede øjenbryn og panderynken.^[8] De fleste oplever, deres vrede fremkaldes af ting de udsættes for, men psykologer har påpeget, at den vrede det udefra kommende fremkalder kan sløre evnen til at overvåge og iagttage sig selv.^[9]

Inden for moderne psykologi anses vrede som en normal, naturlig og moden følelsesmæssig reaktion, som praktisk talt alle oplever af og til, og som hjælper individet til at klare sig. Ukontrolleret vrede kan dog skade en persons helbred og livskvalitet, ^[9][10] foruden dennes omgangskreds. Til alle tider har filosoffer og forfattere advaret mod spontane og ukontrollerede vredesudbrud, samt diskuteret om vrede på nogen måde er værdifuld. I vore dage anses det for potentielt skadeligt at undertrykke vrede.^[11]

1. ^ Roberto Mancini: 'I like being a manager. I like being angry every day' | Roberto Mancini | The Guardian
2. ^ ^{a b} vrede, i Den Danske Ordbog
3. ^ Videbeck, Sheila L. (2006). Psychiatric Mental Health Nursing (3rd udgave). Lippincott Williams & Wilkins.
4. ^ Alia-Klein, Nelly; Gan, Gabriela; Gilam, Gadi; Bezek, Jessica; Bruno, Antonio; Denson, Thomas F.; Hendler, Talma; Lowe, Leroy; Mariotti, Veronica; Muscatello, Maria R.; Palumbo, Sara; Pellegrini, Silvia; Pietrini, Pietro; Rizzo, Amelia; Verona, Edelyn (januar 2020). "The feeling of anger: From brain networks to linguistic expressions". Neuroscience & Biobehavioral Reviews. 108: 480-497. doi:10.1016/j.neubiorev.2019.12.002. PMID 31809773.
5. ^ "Anger definition". Medicine.net. Arkiveret fra originalen 23. januar 2014. Hentet 2008-04-05.
6. ^ Harris, W., Schoenfeld, C.D., Gwynne, P.W., Weissler, A.M.,Circulatory and humoral responses to fear and anger, The Physiologist, 1964, 7, 155.
7. ^ Raymond DiGiuseppe, Raymond Chip Tafrate, Understanding Anger Disorders, Oxford University Press, 2006, pp. 133–159.
8. ^ Michael Kent, Anger, The Oxford Dictionary of Sports Science & Medicine, Oxford University Press, ISBN 0-19-262845-3
9. ^ ^{a b} Raymond W. Novaco, Anger, Encyclopedia of Psychology, Oxford University Press, 2000
10. ^ John W. Fiero, Anger, Ethics, Revised Edition, Vol 1
11. ^ Simon Kemp, K.T. Strongman, Anger theory and management: A historical analysis, The American Journal of Psychology, Vol. 108, No. 3. (Autumn, 1995), pp. 397–417