Walkers

Walkers
PseudonymThe Donkeys
OprindelseDanmark
GenreGlam rock
Aktive år1968-1977, 1991, 2000-nu
Associeret medBoulevard
MedlemmerTorben Lendager
Poul Dehnhardt
Tidligere medlemmerJan Kanstrup Hansen
Gert Michelsen

The Walkers er et dansk band, der havde sin storhedstid i glam rock-perioden i 1970'erne. Orkestret bestod af Torben Lendager (f. 1951, sang), Poul Dehnhardt (1947-2016, trommer), Jan Kanstrup Hansen (f. 1949, bas) og Gert Michelsen (f. 1946, guitar).

Walkers debuterede i ungdomsklubben på Smørumvej i Brønshøj i 1968 og udgav sin første plade året efter – singlen "Bang-Shang-A-Lang".

Blandt gruppens største singlepladehits kan nævnes: "Marry Me", "Sunshine", "Fire", "Little Kitty", "Striptease" og "Forever together". "Sha-la-la-la-la" er gruppens største hit – og siden hen et verdenshit med Vengaboys.[1] Under gruppens storhedstid i begyndelsen af 1970'erne blev især Lendager et stort idol for skolepiger. Ofte var hans hjem under belejring af håbefulde unge piger.[1]

Stort set alle gruppens sange blev skrevet af Lendager og Dehnhardt.

Gruppen opløstes da glam rock-perioden ebbede ud i 1977. Torben Lendager fortsatte i musikbranchen og har skrevet en række dansktop- samt Melodi Grand Prix sange sidenhen ("Kære lille mormor", "Hallo, Hallo" m.fl.).[2] Poul Dehnhardt fortsatte en tid i bandet Boulevard.

Walkers gendannedes for en kort bemærkning i 1991, og på mere fast basis fra 2000, dog uden Jan Hansen. I juni 2006 stoppede Gert Michelsen i bandet.

Walkers gendannedes i 2009 med Torben Lendager og Poul Dehnhardt til en 40. års jubilæums party tour i 2009.

  1. ^ a b Stort interview med dansk rocklegende: Det er et mirakel, at jeg lever!. BT. Hentet 15/5-2020
  2. ^ Torben Lendager fra Walkers: En ægte overlever. Ude og Hjemme. Hentet 15/5-2020

Walkers

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne