Watergate-skandalen

The Watergate Complex i Washington D.C., hvor det demokratiske parti havde sit hovedkvarter på 7. etage

Watergate-skandalen refererer til en række begivenheder i årene fra 1972 til 1975, som fik deres navn fra det indbrud i hovedkvarteret for Demokraternes Nationalkomité, der befandt sig i Watergate-bygningskomplekset i Washington, D.C.. Indbrudstyvene viste sig at have forbindelse til CIA, til Komiteen for genvalg af præsidenten og til præsidentens nærmeste medarbejdere. Den daværende præsident Richard Nixon (republikaner) nedlagde sit embede 9. august 1974, da han efter to års stadigt stigende juridisk og politisk pres med udgangspunkt i, at han havde modarbejdet sagens opklaring, stod over for en rigsretssag. Nixon blev dermed den første amerikanske præsident, som har nedlagt sit embede.


Watergate-skandalen

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne