Wilhelm Ostwald | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 2. september 1853 Riga, Letland |
Død | 4. april 1932 (78 år) Großbothen, Sachsen, Tyskland |
Gravsted | Store kirkegård i Riga |
Nationalitet | Lettisk |
Far | Gottfried Ostwald |
Mor | Elisabeth Ostwald |
Søskende | Eugen Heinrich Ostwald |
Ægtefælle | Helene von Reyher |
Børn | Walter Ostwald, Wolfgang Ostwald |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det kejserlige universitet i Dorpat, Rigas 1. Statsgymnasium |
Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien, Sovjetunionens videnskabsakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1906) med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, opfinder, idist, forfatter, lærer, filosof, kemiker, esperantist |
Fagområde | Fysisk kemi |
Arbejdsgiver | Leipzig Universitet, Det kejserlige universitet i Dorpat, Rigas tekniske universitet, Massachusetts Institute of Technology |
Arbejdssted | Leipzig |
Kendte værker | Ostwalds fortyndingslov, Ostwald-processen, Ostwald-modning |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Faraday Lectureship Prize (1904), æresdoktor ved University of Cambridge, Nobelprisen i kemi (1909), honorary doctor of the University of Aberdeen, æresdoktorat tildelt af Karlsruhe Institute of Technology med flere |
Nobelpris | Kemi 1909 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Wilhelm Ostwald (lettisk: Vilhelms Ostvalds, født 2. september 1853 i Riga i Russiske Kejserrige, død 4. april 1932 i Leipzig i Tyskland) var en tyskbaltisk kemiker og Nobelprismodtager (1909), samt opfinderen af Ostwalds fortyndingslov.