Zugspitze | |
---|---|
Højeste punkt | |
Højde | 2.962 m. |
Primærfaktor | 1.746 m. |
Koordinater | 47°25′N 10°59′Ø / 47.417°N 10.983°Ø |
Geografi | |
Land | Grænsen ved Grainau (Tyskland) / Ehrwald (Østrig) |
Bjergområde | Nordlige kalkalper, Alperne |
Bestigning | |
Første bestigning | 1770 |
Zugspitze er med 2.962 meter NHN (de)[1] den højeste tinde i Wettersteinbjergene i Alperne og samtidig det højeste bjerg i Tyskland. Zugspitzmassivet ligger sydvest for byen Garmisch-Partenkirchen i Bayern og i den nordlige del af Tyrol. Grænsen mellem Østrig og Tyskland løber over bjergets vestlige top. Syddelen af bjerget er Zugspitzplatt, et højt karst-plateau med adskillige huler. På siderne af Zugspitze er der to gletsjere, den største i Tyskland: Nordschneeferner med et areal på omkring 30,7 hektar og Höllentalferner med et areal på 24,7 ha. Afsmeltning fra Sydschneeferner har resulteret i at den mistede sin gletsjerstatus i 2022.[2]
Zugspitze havde oprindelig tre toppe, hvoraf den østlige var den højeste. I 1930 blev den mitterste top ofret til fordel for en kabelbanestation, og i 1938 blev den vestlige top sprængt, da Wehrmarkt ville bygge en antiluftskytsstilling på stedet.[3] Stillingen blev aldrig bygget, men Zugspitze var blevet lavere. Den vestlige top var 2.964 moh og den østlige er to meter lavere.