Analemma

Denne artikel vedrører det astronomiske begreb. For bogen Analemma af Ptolemæus, se Analemma (Ptolemaæus).

Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator. Således kan der tegnes et analemma ved at plotte Solens position på himlen set på samme tidspunkt hver dag i et helt år fra et fast sted på Jorden. Det skyldes, at Jordens gennemsnitlige soldag næsten præcis er 24 timer. Den resulterende figur har form som et ottetal og ses ofte indtegnet på globusser. Det er muligt, men en stor udfordring,^[1] at "fotografere" dette analemma ved at montere et kamera på en fast position og tage billeder med faste mellemrum (f.eks. samme tid hver dag eller hver uge).

Et analemmas størrelse og form er afhængigt af tre parametre: aksehældningen, omløbsbanens excentricitet, og vinklen mellem banens storakse og solhvervslinjen. Havde Jorden helt cirkulært omløb og ingen aksehældning, ville Solen befinde sig samme sted på himlen på samme tidspunkt hver dag, og analemmaet ville være et punkt. Hvis banen var cirkulær men aksehældningen den aktuelle, ville analemmaet være en ottetalsfigur, hvor den øvre og nedre løkke havde samme størrelse. Hvis endelig Jorden havde sin nuværende excentricitet men ingen aksehældning, ville analemmaet være en lige øst-vestlig linje langs ækvator.

Den lodrette (vertikale) komponent i analemmaet (på en globus eller i et kort) er Solens deklination, dvs. hvor langt nord eller syd for ækvator en betragter ser Solen direkte lodret over sig. Den vandrette (horisontale) komponent er tidens ligning, som udtrykker forskellen mellem soltid og gennemsnitlig lokaltid. Det kan tolkes som udtryk for, hvor "hurtig" eller "langsom" Solen er i forhold til den tid, som vises af et ur.

Et analemma, som også indeholder et billede af en total solformørkelse, kaldes et tutulemma — et udtryk som fotografer har skabt med udgangspunkt i det tyrkiske ord for formørkelse.^[2]

I læren om solure, gnomonikken, betegner analemma en af Vitruv angivet opskrift på konstruktion af sådanne ure.

1. ^ Kun syv gange er det lykkedes nogen at fotografere solens analemma på Jorden
2. ^ Tutulemma: Solar Eclipse Analemma