Bezirk betyder "distrikt" på tysk, og er/var bl.a. benævnelsen på den administrative inddeling i DDR. Østtysklands distrikter blev oprettet i 1952, til erstatning af de delstater, som blev oprettet af de Allierede som led i reorganiseringen af Tyskland efter 2. Verdenskrig. Som led i den tyske genforening i 1990 blev de østtyske distrikter nedlagt, og i stedet genindførtes de af DDR i 1952 nedlagte delstater, som indtrådte i Forbundsrepublikken Tyskland som delstater, dog blev Østberlin og Vestberlin genforenet, og indgår i Forbundsrepublikken som en samlet delstat.
Begrebet 'Bezirk' bliver i dag anvendt i Østrig samt områder i Schweiz, og i tyske byer.