CNMR

Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at skrive en letforståelig indledning. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

¹³C-NMR er et spektroskopisk metode for at identificere carbonatomer i molekyler. Sammenlignet med ¹H-NMR er der nogle fordele, men også en række ulemper. Området af kemisk skift er i ¹³C-NMR betydeligt større end ved ¹H-NMR og strækker sig fra 0-220 ppm, noget som er 15 gange større end for proton-NMR. Af denne grund bliver linjerne mere adskilt, og det bliver mere pålideligt at anvende kemisk skift-værdier til identifikation fra ¹³C-NMR sammenlignet med ¹H-NMR spektroskopi.

Det største problem i ¹³C-NMR spektroskopi er den lave naturlige forekomst af ¹³C-kernen (1,06%). Dette er den grundlæggende årsag til mange af de andre ulemper som f.eks. støjsignaler og behovet for større stofmængder. Noget af dette kan afhjælpes ved at dekoble protonerne fra ¹³C-kernen, men dette fører så til, at man mister de informationer, der ligger i spin spin-opsplitningerne.