Cargokult

Cargokult betegner en særlige type religiøse bevægelser, som første gang opstod i Melanesien omkring begyndelsen af det 20. århundrede. Det er en særlig form for millenarisme, der opstod som følge af de oprindelige befolkninger i områdets møde med den teknologisk avancerede vestlige kultur. Kulten er hovedsageligt centreret om at opnå den fremmede kulturs materielle velstand. Et vigtigt element i disse bevægelser er forestillingen om, at denne velstand er tiltænkt tilhængerne af deres guder og forfædre. Betegnelsen cargokult er dannet ud fra det engelske ord ’’cargo’’, der betyder "skibsladning" eller "last". Cargocult bruges som fællesbetegnelse for en række forskellige religiøse fællesskaber i den sydvestlige Stillehavsregion, hvor bevægelser af denne type første gang blev beskrevet blandt folkeslag i New Guinea, Micronesien og Melanesien, da området begyndte at blive genstand for europæisk kolonisering og mission. Cargokult-bevægelserne har en række fællestræk; f.eks. er de typisk opstået som resultat af et kulturmøde mellem to teknologisk meget forskellige befolkningsgrupper, hvor den mindst udviklede gruppe opbygger en forventning om overdragelse af teknologisk avancerede genstande fra den anden gruppe. Bevægelserne bygger på forestillinger med rod i både kristendom og traditionel melanesisk religion. Som regel opstår de omkring en profet, der forkynder en vision om en nært forestående forandring af samfundet, hvor gruppen vil opleve en velstand, som ligner europæernes. Dette vil ske i form af ankomsten af en stor skibs- eller flyladning (’’cargo’’).^[1]

Et centralt element er forestillingen om, at den vestlige kulturs forbrugsgoder ("cargo") i virkeligheden var blevet skabt af guddommelige væsner eller forfædrene for melanesiernes skyld. Men de fremmede havde på uærlig vis taget kontrollen over disse genstande, enten i ond vilje eller ved en fejl.^[1] Derfor ligger fokus i cargokultens praksis i at overkomme det, som tilhængerne opfatter som den uønskede indflydelse, de fremmede har på fordelingen af de ønskede goder og velstand. Dette sker i reglen gennem ritualer, der efterligner den opførsel, tilhængerne har observeret hos de fremmede, der aktuelt besidder goderne. Denne praksis bygger på en forestilling om, at guderne eller forfædrene på et tidspunkt vil sende ’’cargo’’ til de rette modtagere. Det er således et fremtrædende element i en cargokult, at tilhængerne deler en forestilling om, at guddommelige væsner på et tidspunkt i fremtiden vil give værdifulde og efterstræbte forbrugsgoder til kultens medlemmer.

Der findes dog også en række forskelle mellem de enkelte eksempler på cargokulte. F.eks. dyrker man på øen Tanna i Vanuatu bestemte amerikanere, der, som led i forsyningen af kamptropper, bragte ’’cargo’’ af forskellig slags til øen i forbindelse med 2. verdenskrig. De blev efterfølgende opfattet som guder, der på et senere tidspunkt ville bringe mere ’’cargo’’. ^[2]

1. ^ ^{a b} "Cargo-kult i Gads religionsleksikon". Arkiveret fra originalen 28. juni 2008. Hentet 18. februar 2009.
2. ^ Cargo cult lives on in South Pacific Phil Mercer, BBC News, 17. februar 2007.