Dirke er en skikkelse fra den græske mytologi. Hendes navn falder sammen med en flod, der løb nær oldtidsbyen Theben, hvor hun var dronning. Hendes navn knyttedes til og blev ofte brugt synonymt med byen. Hun er en del af den sagnkreds, der knytter sig til byen, og som i oldtiden især var kendt fra det nu tabte værk Thebaiden.