En handelskrig er en konflikt mellem handelspartnere (typisk to eller evt. flere lande), som ønsker at beskytte deres hjemlige produktion og handel på bekostning af modparten. En handelskrig kan omfatte enkelte varer, hele brancher eller omfatte hele de pågældende landes samhandel.[1]
Handelskrige kan variere i omfang, årsager og virkninger. De redskaber, som benyttes i en sådan konflikt, kan eksempelvis være urimelig høje toldsatser på importvarer, boykot af produkter eller prisnedsættelser på egne varer.[1] Normalt vurderes handelskrige at skade begge parter, som indgår i den, omend udvalgte grupper i hver af landene isoleret set kan få en gevinst ud af "krigen".[2]