Horch AG | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Tidligere selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Bilindustri |
Skæbne | Fusioneret med DKW, Audiwerke og Wanderer til Auto Union |
Efterfølger | Auto Union (1932–1969) VEB HORCH Kraftfahrzeug- und Motorenwerke Zwickau (DDR) (1945–1958) |
Grundlagt | 1904 |
Grundlægger | August Horch |
Etableringssted | Eisenach |
Opløst | 1945 1958 |
Hovedsæde | Zwickau |
Produkter | Biler |
Produktion (årligt) | (1904-1945 1945-1958 (DDR)) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Horch er en tidligere tysk bilproducent. Virksomheden blev grundlagt af August Horch & Cie i 1904.
Horch fremstillede større luksuriøse biler, men fik under den økonomiske krise i begyndelsen af 1930'erne økonomiske problemer og måtte indgå i den fusion, der i 1932 sammenlagde de fire bilmærker Horch, DKW, Audiwerke og Wanderer til Auto Union, forløberen for det moderne Audi.
Horch fortsatte som selvstændigt mærke under Auto Union indtil 2. verdenskrig. Efter krigen blev Auto Unions fabrikker i Sachsen overtaget af Sovjetunionen og senere af DDR's myndigheder. DDR's bilkonglomerat Industrieverband Fahrzeugbau (IFA) genoptog produktionen af Horch-biler i 1955, men opgav mærket allerede i 1958.
Auto Union blev efter krigen etableret på ny i Vesttyskland, men Auto Union benyttede ikke Horch-mærket for sine biler, der blev solgt under DKW-mærket og fra 1965 under Audi-mærket. Daimler-Benz købte i 1958 Auto Union, som blev videresolgt til Volkswagen i 1964, men Daimler-Benz beholdt Horch-mærket, som de dog overdrog til Audi i midten af 1980'erne uden at have brugt Horch-mærket. Audi har genoplivet mærket i 2021, hvor det anvendes i Kina som sub-brand for Audis flagskibsudgave af Audi A8, hvor bilen konkurrerer med Mercedes-Benz' Maybach-edition af S-klassen.[1]