Influenzavaccine er vaccine, der beskytter mod influenza.[1] En ny version af influenzavaccine udvikles to gange årligt eftersom at influenzavirus hurtigt forandrer sig.[1][2] De fleste influenzavacciner giver begrænset til høj beskyttelse mod influenza, men alligevel skønnes det at op til 650 000 mennesker dør af luftvejssygdomme forbundet med sæsonbetinget influenza hvert år, og op til 72 000 af disse dødsfald forekommer i Europa.[3]
Både verdenssundhedsorganisationen WHO og Centers for Disease Control and Prevention anbefaler at næsten alle mennesker over 6 måneder vaccineres en gang årligt mod influenza.[4] Det er især relevant for gravide kvinder, børn mellem seks måneder og fem år, for dem med andre helbredsmæssige problemer, Amerikas oprindelige folk og personer der arbejder i sundhedssektoren.[1]