Ladinere er en etnisk gruppe[1][2] i det nordlige Italien. De lever primært i dalene Val Badia og Val Gardena (begge i Sydtyrol), Val di Fassa (Trentino), Livinallongo (også kendt som Buchenstein eller Fodom) og i Ampezzo (begge i provinsen Belluno). Deres indfødte sprog er ladin, et rætoromansk sprog der er beslægtet med det schweiziske rætoromansk og friulisk.[3] De er en del af regionen Tyrol, som de deler kultur, historie, traditioner, miljø og arkitektur med.
Ladinere udviklede en national etnisk identitet i det 19. århundrede.[2] Micurà de Rü foretog det første forsøg på at udvikle en skrevet form for ladin. Nu om dage promoveres ladinsk kultur af det myndigheds-finansierede kulturinstitut Istitut Ladin Micurà de Rü i den sydtyrolske kommune San Martin de Tor. Der er også et ladinsk museum i den samme kommune. Ladinere i Trentino og Belluno har deres egne kulturinstitutioner, Majon de Fascegn i Vigo di Fassa, Cesa de Jan i Colle Santa Lucia og Istituto Ladin de la Dolomites i Borca di Cadore.
Ladinere udgør 4,53 % af befolkningen i Sydtyrol.[4] Flere af de sydtyrolske sagaer stammer fra ladinske områder inklusiv nationalfortællingen om det ladinske folk, sagaen om kongens faner. En anden karakter i ladinsk mytologi er dæmonen Anguana.