Origenes Romerske Kejserrige | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 185, 184, 185 Alexandria, Egypten |
Død | 254 Caesarea Maritima, Israel/Romerriget/Mandatområdet i Palæstina, Tyr, Libanon |
Far | Leonides af Alexandria |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Klemens af Alexandria, Hippolytus, Ammonius af Alexandria, Leonides af Alexandria |
Beskæftigelse | Teolog, klerk, oversætter, forfatter, filosof |
Fagområde | Hermeneutik, kristen eskatologism[1], eksegese, tekstkritik |
Påvirket af | Neoplatonisme, platonisme, gnosticisme |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria. Han var den første, der søgte at sætte den kristne lære i system, og hans skrifter omfatter en tekstkritisk udgave af Det gamle testamente (Hexapla), ti bøger med kommentarer til Bibelen (Stromateis), to bøger om opstandelsen m.fl. Origenes var en omstridt person, og måtte i 231 flytte til Cæsarea Palæstina efter anklager om kætteri.
De synspunkter, der mødte modstand, var især hans tro på apokatastase (alle menneskers frelse), hans syn på treenigheden og hans stærkt platoniske holdning. Blandt hans mest omstridte synspunkter var læren om alle tings genoprettelse (græsk: apokastasis ton panton), jfr Apostlenes gerninger 3:21, at Jesus "skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund."[2] Ifølge Origenes vil til sidst også Satan blive frelst.