Solkraft er omdannelsen af sollys til elektricitet. Det kan ske på flere måder, de mest almindelige er enten direkte ved fotovoltaik (PV), eller indirekte ved koncentreret solkraft (CSP), eller ved at spalte vand og producere hydrogenbrændstof gennem teknikker i kunstig fotosyntese. Koncentreret solkraft bruger linser eller spejle og solfangersystemer til at samle sollyset fra en stor flade til en smal stråle. Fotovoltaik omdanner lys til elektrictet ved fotovoltaisk effekt.[1]
For eksempel findes de 97 MW store Sarnia Fotovoltaikkraftværk i Canada og Solarpark Finsterwalde (80.7 MW) i Tyskland. I Danmark bygges solkraftværker på flere GigaWatt tilsammen, hvoraf nogle bygges uden støtte. Elnettet skal nogle steder ombygges for at klare de ændrede forhold.[2]
Kommercielle solkraftværker med koncentreret solkraft-teknologi(CSP) blev først udviklet i 1980'erne og det 354 MW store SEGS -solkraftværk i den californiske Mojaveørken er verdens største solkraftværk. Andre store solkraftværker med CSP-teknologi er Solnova Solkraftværk (150 MW) og Andasol Solkraftværk (100 MW) begge i Spanien.