Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Vokativ

Vokativ eller tiltalefald (latin cāsus vocātīvus "kaldefald", "tiltalekasus") er den kasus, man bruger, når man afbryder og nævner en persons navn eller en betegnelse for personen for at påkalde sig hans eller hendes opmærksomhed. F.eks. "Kom her, Peter!", "Hvad siger du, min gode ven?".

På latin findes der kun en særlig vokativform af substantiver efter 2. bøjning (-us, gen. -i), fx Veni, Marce! (Kom, Marcus!)

I de fleste sprog bruger man nominativ i denne funktion, men en række indoeuropæiske sprog har en særlig bøjningsform til vokativ, f.eks. latin, rumænsk, græsk og de slaviske sprog (dog ikke på moderne russisk og slovakisk).

I nordiske sprog eksisterer specielle vokative fraser med 2. person ental ejestedord,[1] for eksempel "din store idiot".

  1. ^ Marit Julien (juli 2016), "Possessive predicational vocatives in Scandinavian", The Journal of Comparative Germanic Linguistics, 19 (2): 75-108, doi:10.1007/S10828-016-9081-XWikidata Q106419776

Previous Page Next Page






أسلوب نداء Arabic Клічны склон BE Клічны склон BE-X-OLD Звателен падеж Bulgarian Troad vokativel BR Cas vocatiu Catalan Vokativ Czech Wòłôcz CSB Cyflwr cyfarchol CY Vokativ German

Responsive image

Responsive image