Enceinte (fra Latin in cinctus: omgivet, omringet), er et fransk begreb, som beskriver "hovedforsvarsværket omkring en befæstning".[1] I en borg er hovedforsvarslinjen en ringmur med vagttårne, som omgiver borgen. I en by kunne det være bymuren med de tilhørende porthuse, tårne og mure.
Ifølge 1911 udgaven af Encyclopaedia Britannica bruges begrebet kun om en ubrudt række af bastioner og mure, som danner stedets krop. Udeværker eller forsvarmure i nærheden af enceinten blev ikke betragtet som en del af den. I fæstninger fra begyndelsen af det 20. århundrede var enceinten i reglen blot den inderste ubrudte forsvarsring.[2]
I arkitekturen er en enceinte i almindelighed det indre af en katedral, abbedi, borg, etc.[2]