Heptarkiet

Heptarkiet var syv småkongeriger^[1][2][3] i det angelsaksisk England, der blomstrede fra den angelsaksisk bosættelse i Storbritannien i 400-tallet til de blev konsolideret i 700-tallet til de fire kongeriger East Anglia, Mercia, Northumbria og Wessex. Normalt siges det at Heptarkiet varede fra enden på romersk herredømme i Storbritannien i 400-tallet indtil de fleste angelsaksiske kongeriger om under Egbert af Wessex' overherredømme i 829.

Termen Heptarki (fra græsk ἑπταρχία, 'heptarchia'; fra ἑπτά, 'hepta': "syv"; ἀρχή, 'arche': "regere, herske" og suffix -ία, '-ia') bruges fordi man traditionelt har troet at der var syv angelsaksiske kongeriger, der normalt listes som East Anglia, Essex, Kent, Mercia, Northumbria, Sussex og Wessex.

Den første skrevne kilde til den historiografiske tradition for at der var "syv kongeriger" findes i Henry af Huntingdons værk Historia Anglorum fra 1100-tallet;^[4] og begrebet Heptarki bliver ikke brugt til at beskrive dem før 1500-tallet.^[5]

1. ^ Pounds, N. J. G.; G, Pounds N. J. (2000). A History of the English Parish: The Culture of Religion from Augustine to Victoria (engelsk). Cambridge University Press. s. 17. ISBN 978-0-521-63351-2. Hentet 21. juli 2022.
2. ^ Holladay, Joan A. (17. januar 2019). Visualizing Ancestry in the High and Late Middle Ages. Cambridge University Press. s. 121. ISBN 978-1-108-47018-6.
3. ^ Hopkins, Daniel J.; Staff, Merriam-webster (1997). Merriam-Webster's Geographical Dictionary (engelsk). Merriam-Webster. s. 1223. ISBN 978-0-87779-546-9. S Britain (except Wales and Strathclyde) divided into a number of petty kingdoms incl. the so-called Heptarchy
4. ^ Henry of Huntingdon (1996). Historia Anglorum (History of the English People). ISBN 978-0-19822224-8. Hentet 9. april 2010 – via Google Books.
5. ^ Heptarchy. Oxford English Dictionary. Oxford University Press. Hentet 20/2-2024