Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel. |
En matematisk ligning er et åbent udsagn,[1] som fastslår at to udtryk[2] (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk) = (det andet udtryk). Almindeligvis indgår én eller flere ubekendte talstørrelser,[3] repræsenteret ved et eller flere bogstaver (ofte ).[4]
Et eksempel på en ligning er:
Som alle andre ligninger løses den ovenstående ved at isolere den ubekendte størrelse ved at kende[5] regnearternes hierarki[6] og anvende af bestemte regneregler for ligninger:[7] Derved bliver der populært sagt "flyttet rundt" på ligningen, så der ender med at stå, i dette tilfælde dividerer man ned 2 for at isolere sådan:
Hvis der kun er en enkelt ubekendt, ender man med den isolerede størrelse (her ) på den ene side af lighedstegnet, og et større eller mindre "regnestykke" med lutter kendte talstørrelser på den anden side: Svaret på dette regnestykke er det tal, der får de to udtryk i den oprindelige ligning til at være lig med hinanden, og det fundne tal for x siges at tilfredsstille ligningen.[8]
Når man har fundet frem til at er lig med et bestemt tal, kan man kontrollere den fundne løsning ved at erstatte alle forekomster af i den oprindelige ligning: Dette giver to regneudtryk med lutter tal, hvis resultater skal være ens ifølge lighedstegnet imellem dem.
Generelt inddeler man ligninger i tre forskellige "hovedkategorier":
Uafhængigt af ovenstående kategorier kan en ligning også klassificeres efter de regneoperationer den involverer, og dermed hvordan ligningen (for bestemmelsesligningernes vedkommende) skal løses:
med flere.