Selen

Selen
Venstre: Grå-sort, metallisk udseende. Højre: Rødt.
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Se
Atomnummer	34
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 6
Gruppe	16 (chalcogener)
Periode	4
Blok	p
CAS-nummer	7782-49-2
PubChem	6326970
Atomare egenskaber
Atommasse	78,96
Atomradius	120 pm
Kovalent radius	120±4 pm
Van der Waals-radius	190 pm
Elektronkonfiguration	[Ar] 4s2 3d10 4p4
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 6
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	6, 4, 2, 1, og -2[1]
Elektronegativitet	2,55 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	ikke-metal
Krystalstruktur	hexagonal
Smeltepunkt	221 °C
Kogepunkt	685 °C
Varmefylde	25,363 J·mol–1K–1
Magnetiske egenskaber	diamagnetisk
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.

Selen er et giftigt ikkemetal, der kemisk er i familie med svovl og tellur.^{[hvilke organismer er det giftigt for og i hvilke mængder og molekylære strukturer?]} Det findes i adskillige former, men en enkelt form er en stabil, metalagtig form, der leder strøm bedre i lys end i mørke, og som derfor bruges i fotodetektorer. Grundstoffet findes i svovlårer såsom pyrit.

Selen (Græsk σελήνη selene, der betyder "Måne") blev opdaget af i 1818 af Jakob Berzelius, som bemærkede ligheden med tellur (af latin; tellus for "Jord").^[2]

Det blev bl.a. anvendt ved produktionen af den første solcelle i 1876.

Selen og selensalte er giftige i store mængder. Derimod er organiske selenforbindelser, med udgangspunkt i selenocystein, vigtige for cellernes funktion i mange organismer – herunder mennesker og dyr.

1. ^ "Selenium : Selenium(I) chloride compound data". WebElements.com. Hentet 2010-01-07.
2. ^ Trofast, Jan (2011). "Berzelius' Discovery of Selenium"|[1]