Brakteat

En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde. Der er blevet fundet over 970 brakteater fra tiden omkring 450-550 e.Kr. (midten af folkevandringstiden), hvoraf 2/3 stammer fra Norden. De er dekoreret på den ene side ved prægning. Et særligt hyppigt motiv er et mandshoved over et hestelignende dyr.

Studiet af brakteaterne blev grundlagt af den danske arkæolog C.J. Thomsen, der i en artikel fra 1855 mente, at de med forbillede i romerske kejsermedaljoner havde været brugt som amuletter. Selve betegnelsen brakteat opstod i 1694.

Brakteater bruges også som betegnelse for mønter fra middelalderen, der kun var præget på den ene side. De var som oftest fremstillet af sølv. I Danmark kendes de fra 1150'erne og 1160'erne samt fra tiden under Erik af Pommern, Frederik 1., Christian 3. og Christian 4..